Skip to main content

Karl Bjarnhofs Vej 13
7120 Vejle Øst

Mandag - Fredag
09.00 - 15.00

Karl Bjarnhofs Vej 13 7120 Vejle Øst

Mandag-Fredag 09.00 - 15.00

Antivirus

Det er meget vigtigt at du har antivirus beskyttelse på din computer. Og tommelfinger reglen er, at det er lige meget hvilken du brugere bare du bruger noget. Ja der er stor forskel på produkterne, men som minimum er selv en dårlig antivirus bedre end ingen antivirus.

Antivirus er vigtigt fordi, det løbende scanner din computer og holder øje med hvad der kommer ind på din maskine. Så hvis du prøver at installerer noget og det kan indeholde noget farligt, så bliver du advaret, eller helt udelukket fra at kunne installerer det. Og her vil jeg med det samme sige, at hvis dit antivirus program advarer dig, er det godt at lytte. Så ved jeg godt at nogle programmer, især i sundhedssektoren, er meget gamle og derfor vil de altid får antivirus programmerne til at slå alarm. Det er ikke fordi programmer indeholder virus, det er fordi de er så tusse gamle at det er nemt at bruge dem som bagdør ind på din computer. Men det kan vi sikre jer i mod ved at lave særlige regler i antivirusprogrammerne, men det er en meget lang og en helt anden snak.

Når du skal ud og vælge et antivirus program, er det nemmeste at google efter, hvad der er bedst. Men det er ikke altid du får et godt svar her. Langt de fleste hjemmesider der anmelder antivirus programmer og laver top 3. 5. 10 lister. De er betalt af producenterne for at sige deres er bedst eller mest brugt. Nu vil jeg ikke hænge nogen ud her, men jeg kan tydeligt se at én af dem jeg betragter som den absolut ringeste, sjovt nok på mange hjemmesider er angivet som bedst og mest brugt.

Men hvad skal du så vælge? Du skal kigge på pris, anmeldelser på nettet og for alt i verden holde dig fra de her smarte telefon sælgere, der kan hjælpe dig og din computer. Det er svindel og humbug. Du får intet for dine penge, andet end et piv ringe antivirus program, at de får fuld adgang til dine data og du aner ikke hvem bagmændene er.

Min personlige topliste er: Webroot, BitDefender og (SentinelOne*)

Og jeg er på ingen måde betalt eller sponsoreret af ovenstående for at sige det her. Det er ganske simpelt ud fra min erfaring som "IT mand" siden slut halvfemserne. Jeg kigger på hvor langsom de gør din computer, hvor effektive de er til at fange ting og hvor efter de opdaterer sig selv. (* SentinelOne er ikke en Antivirus program, det er kort fortalt en AI løsning der holder øje med din enhed, den adfærd der normalt er på den og om denne ændres - Men jeg anbefaler altid at have den sammen med én af de 2 andre)

Så få antivirus på din computer og det gælder også selvom du har Mac!

Og er du i tvivl, så tag fat på os, så hjælper vi dig gerne med råd og vejledning, måske endda en løsning.


Kenneth Melvej Orheim
18. september 2023