Skip to main content

Karl Bjarnhofs Vej 13
7120 Vejle Øst

Mandag - Fredag
09.00 - 15.00

Karl Bjarnhofs Vej 13 7120 Vejle Øst

Mandag-Fredag 09.00 - 15.00

Sikker Mail

Hvornår er det egenligt sikker mail?

Lad os starte med at forklare hvad det egenligt er der er tale om når vi snakker sikker mail. En sikker mail er når mailen sendes krypteret fra din computer, den er krypteret mens den flytter sig fra din mail server til modtagerens mail server. Og den er krypteret når modtageren får den. Krypteret betyder sådan lidt simplificeret, at der sendes en kode til modtageren, den kode skal modtageren bruge for at kunne læse den mail du sender, har man ikke koden ligner mailen bare volapyk og forskellige tegn sat tilfældigt sammen. Men med koden bliver mailen de-krypteret og gjort læsbar.

Alt det foregår helt automatisk i din og modtagerens mail server. For dig er det som at sende en helt almindelig mail, ganske som du altid har gjort det. Og stort set alle mail servere i dag, kan og bør gøre dette.

Herhjemme er det lidt anderledes da loven kræver af os der har et CVR nummer, at alt vi sender SKAL være krypteret, altså vi kan slet ikke lade være. Og det skal være krypteret med noget der hedder TLS 1.2 som minimum. TLS er en standard for hvordan man kan kryptere og er en meget sikker kryptering. Dette krav omkring krypteret mail, kommer fra Datatilsynet og blev et krav allerede i 2018.

Men gør alle ikke allerede det?

Jo langt de fleste mail serverer i dag sender med TLS 1.2 eller SSL som standard.
Der hvor kæden hopper af for nogen er. I nogle tilfælde kan modtager serveren svarer "Nej jeg kan ikke forstå kryptering" og så vil din afsender server sige... Åhh ok så sender jeg den da bare helt ukrypteret til dig, så vi er sikre på du kan læse min mail.
Og dette er et stort problem, for så bryder du loven helt uvidende og kan komme i vanskeligheder. Vi har oplevet at klienter som er en smule IT kyndige, sætter deres mail server til at afvise kryptering, for så at se om de kan få deres behandler til at sende dem en mail og de så kan bruge den til at klage over behandleren. Heldigvis er vores kunder altid beskyttet og har kunne afvise den slags forsøg, her vil vores server bare svare... "Så får du bare ikke mailen!"

Er den ikke kun sikker med MitID/NemID?

Der er rigtigt mange leverandører derude der på forskellige måder, forsøger at overbevise deres kunder om, at jo jo, det er KUN med MitID den er sikker, og det koster kun 4-5 kroner per mail du sender. Dels er det ganske usandt og dels koster det slet ikke så meget faktisk slet ikke noget.

Vi ved godt vi bliver sindssygt upopulærere hver gang vi siger dette. Men det er sandheden!

Vi har MitID / NemID i vores mail, så du kan sende og modtage mails hvor det er validerings formen. Det hedder S/MIME og mange mail programmer har det som standard. Så lad jer nu ikke snyde af dette, selvom sælgeren lyder overbevisende.

Der er tilfælde hvor modtageren stiller krav om brug af S/MIME som f.eks MitID. Her kan nævnes Politi, Forsikring og lignende. Men husk, det kan mail programmet allerede, det kræver ikke særlige tilkøb eller ekstra regninger.

Hvordan vi sikre vores kunders mail

Vi har sat vores servere op således de på ingen måde kan sende andet end krypteret mail. Faktisk har vi sat vores servere op med TLS 1.3 som er en nyere og mere sikker standard. På den måde kan vores kunder altid vide sig sikre på, at alt de mail de sender, uanset om det er fra deres computer, telefon, journalsystem eller andet. Ja så er den krypteret.

Faktisk er mailen også krypteret mens den ligger på vores servere. Så vi har slet ikke adgang til at kunne se dine mails, vi tror på at alt skal være krypteret, hele tiden og altid.

Hernæst har vi integreret MitID / NemID direkte i indbakken, så det er super nemt at sende og modtage mails med S/MIME.

Og som noget nyt har vi nu lavet en knap når du skal sende mail. Knappen hedder "Sikker Mail" og når du klikker på den, bliver mailen lavet om, så den der modtager den, ikke kan gemme den, videresende den eller printe den. Du kan faktisk sætte en udløbs dato på. Så vil mailen forsvinde fra modtagerens indbakke på en valgte dato.

Men husk, sikker mail er ikke svært og det er ikke dyrt. Tag endeligt fat på os hvis du vil vide mere eller har brug for hjælp.


Kenneth Melvej Orheim
25. september 2023